Zygmunt Bauman, der er professor i sociologi, har bl.a. skrevet Globalisering (2001), Fællesskab (2002) og Frihed (2003). Det ser altså ud til, at der skal udkomme en bog om året fra hans side. Ligesom i de tidligere skrifter er det postmodernismens og globaliseringens problemer, han behandler. I denne bog beskriver forfatteren de indbyggede modsætninger, der er i et moderne samfund, som er bundet op af internationale regler og aftaler. Den statsdannelse, der skete i den vestlige verden i 17-1800-tallet, og den statsret, der opstod deraf, var baseret på en nation af indbyggere, som talte det samme sprog og havde en fælles kultur. Denne stat kunne så forholde sig til andre stater på enten voldelig eller fredelig måde. I nutiden, hvor de enkelte lande er bundet sammen med andre ved overnationale traktater, international jurisdiktion osv., træder de indbyggede modsætninger mere og mere tydeligt frem. Baumann gør opmærksom på, at han ikke vil fremlægge problemløsninger, men alene pege på de problemstillinger, der er. Og der er mange. Baumann er lidt tung at læse. Hans grundlæggende tanker om globaliseringsproblematikken er ikke ændret over årene. Derfor er der ikke meget nyt hos ham, men kun nye synsvinkler.