Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det Blå Hus : en historie om kunstneren Frida Kahlo


Beskrivelse


Hvad er drøm og virkelighed. Maria og Victor er rejst til Mexico City for at finde deres mor, men i stedet løber de ind i Frida Kahlo, som lever et hektisk liv i Det blå hus, efter skilsmissen fra Diego Rivera. hvilket bliver en løsning og forløsning for begge parter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Hans-Christian Uth

2006

I en ny forlagsserie om nogle af kunstens verdensmestre udkommer denne titel om Frida Kahlo. Det er bogens erklærede intention at henvende sig til større børn, unge og voksne. Men den sætter sig mellem to stole og vil næppe fungere for hverken den ene eller anden målgruppe. Bogens afsluttende faktaafsnit henvender sig til den voksne/næsten voksne læser, som får et lille indblik i et turbulent og dramatisk liv. Det gøres gennem en portrætbeskrivelse, en kronologisk oversigt, et par smagsprøver på kunstnerens værker samt enkelte dokumenterende s/h fotos. Hovedparten af bogen er formet som en slags roman, hvor to historier flettes ind i hinanden. Den ene handler om to forældreløse børn, der ankommer til Mexico City, hvor de udsættes for storbyens farer og bedrag. Den anden handler om de hektiske dage i Frida Kahlos atelier efter hendes skilsmisse fra Diego Rivera i 1940. På et tidspunkt mødes børn og kunstnere, hvilket bliver løsningen - og forløsningen - for begge parter. Historien virker naiv, og den vil næppe holde ud over 10-11 års alderen, hvor læseren til gengæld ikke vil forstå meget af Frida Kahlos voldsomme følelsesliv. Megen plads bruges iøvrigt på beskrivelser af fribryderkampe som slet ikke fungerer som spændingselement. Bogen ville have haft glæde af en korrekturlæsning, som kunne have fjernet nogle af stave- og tegnsætningsfejlene.



Informationer og udgaver