Books / fiction for children / roman

Det brænder!


Description


Krimi. Det brænder alt for ofte i byen. Der er en pyroman på spil. Jonas og hans venner beslutter, at de vil fange den, der sætter ild til. Men kan de det? Mon det lykkes for dem?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2014

By

By

Vibeke Axelsen

d. 17. Sep. 2014

Bogen kan læses af (lix 6) og henvender sig til begynderlæsere fra ca. 7 år.

Bogen er nr. 9 i serien Mini-krimi fra forlaget Cadeau. Der er en pyroman på spil i byen. Det foruroliger alle, og vi følger Jonas, hans far, mor og deres schæferhund Pax tæt i forsøget på at finde ud af, hvem det er. I første omgang tager børnene i byen selv affære og aftaler at være ude en nat for at holde vagt og evt. bremse eller opdage en ny brand i tide. Det eneste, børnene fik ud af det, var skældud af de respektive forældre. En nat kommer ilden så meget tæt på Jonas' familie, da der bliver sat ild til deres udhus. Forældrene i byen overtager derfor børnenes idé og strategi, og ved hjælp af den og Pax, pågriber de pyromanen. Historien er inddelt i 8 små, let overskuelige kapitler udgivet med stor skrift, flest hovedsætninger med ligefrem ordstilling og en del illustrationer.

Der er ikke mange så letlæselige bøger med temaet ildebrand og pyroman. I Fanget i ilden fra serien Koldt blod findes temaet, men den er noget sværere at læse.

Mange børn - også begynderlæsere - efterspørger krimigenren. Mange børn er også fascinerede af ild og ildebrand. Mange af de små læsere er blevet fans af serien Mini-krimi, så med disse forskellige odds, skal bogen nok finde sine læsere i den tiltænkte målgruppe.