Videofællesskaber er netop i ordets bedste betydning fællesskaber, hvor især unge sammen ser både "tudefilm" som f.eks "Titanic", grinefilm, Tarantino-thrillers, volds- og splatterfilm. Sammen gennemleves hele det almenmenneskelige følelsesregister, og de unge ved godt at det bare er film. Jerslevs film-fagbog gør op med nogle af voksen- og ekspert-fordommene om blot voldsforherligelse. Hun tager udgangspunkt i faktiske erfaringer, og hun allierer sig med 16 unge i alderen fra 15 til 18 år. Hun afliver myten om den ensomme videonørd, der ser så meget videovold at han mister fornemmelse for voldens konsekvens. De unge er pragmatikere, hvis største ros til en film er, "at den voldsscene er godt lavet". De justerer deres filmsyn i forhold til det fællesskab de er i. Og langt de fleste unge ser film i fællesskaber, hvor netop det sociale er både udgangspunkt og målet. Det er en grundig, vigtig fagbog om et aktuelt tema, og den er oplagt til opgaveskrivning fra de ældste folkeskoleelever og op. Bogen bygger på dels på samtaler med de unge, og har godt noteapparat med henvisning til yderligere læsning.