Om to ildsjæles kamp for at sprede humor og livsglæde blandt fængslede indsatte. For almen interesserede læsere som vil indvies i frihedsberøvede menneskers livsforhold bag tremmer og pigtråd.
Journalist og forfatter Dorte Kvist tegner et portræt af to ildsjæle, som har dedikeret det meste af deres liv til fængslede mennesker. Med respekt for og kærlighed til næsten er præst Carl og organist Ingeborg Lomholt dybt engagerede i indsatsen for de svageste i samfundet. Om sit virke som fængselspræst ytrer Carl Lomholt at det er et kald: "Når man indespærrer de dømte i en sådan institution, er det utroligt svært, for ikke at sige umuligt, at undgå det stik modsatte - nemlig at man fastholder de dømte i et tæt kriminelt miljø for derefter at løslade dem til et tilsvarende. Så længe, vi har sådanne institutioner og bliver ved med at bygge nye (...) desto mere nødvendigt at sætte de bedst mulige kræfter ind på at hjælpe de indsatte til at overleve fangenskabet uden at tage ubodelig skade på krop og sjæl." Gennem bogen kan man læse historier og skæbner fra Horsens Statsfængsel samt Lomholts budskab om forsoning, tilgivelse og håb med sangen og musikken.
En velskrevet, tankevækkende og levende fortælling om fangers liv bag tremmer og hvilken essentiel betydning varme og omsorg har. Kvist gengiver parret Lomholts indsats for fangerne med nærvær og autencitet.
En anden bog om troens og godhedens evne til at forandre et fængslet mennesket er: Gert - livsfangen.