Books / nonfiction

Det foranderlige samfund


Description


Med baggrund i økonomiske, sociologiske og politologiske teoretikere gives indsigt i samfundets kompleksitet for dermed at udruste læseren til stillingtagen i den aktuelle værdi- og kulturkamp.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2005

By

By

Jette Landberg

2005

Bogen her kan bruges i den introducerende samfundsundervisning på forskellige universitetsfag som sociologi, historie, økonomi og pædagogik. I 8 kapitler kommer forfatteren ind på emner som religion, velfærd, risikosamfundet, magten og fundamentalisme. Han bruger en række kendte teoretikere som grundlag for sin gennemgang fx Max Weber, Pierre Bourdieu, Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Alle navne der er vigtige at kende indenfor sociologi og samfundsdebat. Forfatteren er cand.polit. og ekstern lektor ved Københavns Universitet; han har tidligere skrevet en række bøger om økonomi. Han formidler det tunge stof på en rimelig forståelig måde. Bogen er dagsaktuel i sit emnevalg, og den lægger fint op til debat om kontroversielle, påtrængende emner som ghettoisering, unge indvandreres marginalisering, terrortruslens indvirkning på den enkeltes liv og samfundet som helhed. Det er ikke et idyllisk billede der tegnes af nutidens og fremtidens samfund hvor mange mennesker har mange valgmuligheder; men hvor meget også er lagt ud til den enkeltes såkaldte frie valg. Et godt debatgrundlag som samtidig giver en rundtur i mange teorier, der er vigtige at kende for studerende på universitetsniveau.