En nytænkende bog med aktuel viden om kampen om det gode forældreskab. Bogen undersøger tidens dominerende tendenser og den virkelighed, hvor mange forældre bliver presset og kommer i klemme. Henvender sig til forældre og fagfolk.
Sociolog og forfatter Maria Ørskov Akselvoll skriver med overskrifter som fx "Risky business : at være forælder i en mere usikker verden", "Det intensive, involverede og positive forældreskab", "Forbudte følelser og usynligt arbejde" om forældreskabet som et ideal der kæmpes om og idealets ophav. Ifølge Akselvoll er forældreskab i 2020'erne historisk krævende og aldrig har opgaven med at opfostre og opdrage børn været mere omfattende og tidskrævende. Med henvisning til udvikling af viden op igennem historien, nationalt som internationalt, beskriver forfatteren forældreskabet som et forskningsfelt med mange udfordringer og paradokser. I bogens sjette kapitel er psykolog Marie Tolstrup medforfatter.
Maria Ørskov Akselvoll er forsker indenfor forældreskab, opdragelse og forældresamarbejde, som det ser ud og opleves fra forældrenes perspektiv. Med bogen tager forfatteren, også med afsæt i personlige erfaringer, pulsen på området og byder på spændende vinkler. Bogen er på mange måder tankevækkende og nytænkende. Must-read hvis man som forælder søger veje til at gøre op med plager som selvbebrejdelser, dårlig samvittighed og urealistiske mål, som at være en perfekte forælder.
En anden bog om forældreskab er: Førerulve.