Det gule hus er småbørns-tv i den gode, gamle tradition, hvor verden er skuet fra børnehøjde, og hvor konflikter er erstattet med nysgerrighed og leg. Seriens fem film foregår på Nørrebro i København og kan opleves som et positivt modbillede til en bydel, hvis medieimage er præget af bandekrig og rockerdrab. I det gule hus bor nemlig kun venlige mennesker fra forskellige dele af verden, og de er spændende at besøge.
"Hej! Jeg hedder Thea. Jeg er fem år. Jeg bor midt inde i byen. Helt øverst oppe. Det er min storesøster. Hun hedder Chloë. Hun vil bestemme alting selv. Det er, fordi hun er syv år. Vi bor i et stort hus med over tusind vinduer. Og bag dem bor alle vores naboer. Vi stikker altid af, Chloë og jeg, på eventyr. Så møder vi dem, som bor her!" Sådan indledes alle serieafsnit, og så møder pigerne Ella, hvis far er fra Frankrig, blomsterdamen Paula fra et land i det fjerne, den mørke Kevin med superheltedrømme, den gamle Johanna og Valdemar, der er søn af billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg.
Enkelhed (billedsproget) og mangfoldighed (menneskene) er nøgleordene i denne lille dokumentariske beretning om to søstre, deres kvarter og imødekommende naboer.
Det gule hus er produceret af Pausefilm for DR, og samarbejdspartnerne er Egmont Fonden, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, så projektets intention om at vise samhørighed er bestemt blåstemplet. Der er da også tale om fine små oder til menneskebørn, mangfoldighed og meningsfylde.