Books / fiction for children / fantasy

Det Hellige Segl


Description


Fantasy. Sam på 11 år flytter til New York. Her møder han hr. Sand Guttermand, en miniatureperson og viisling der viser ham en verden af lys og mørke.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2001

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 24. Sep. 2001

Velskrevet og bredt favnende fantasyroman for børn fra 8 år til oplæsning, og selvlæsning fra 11 år. Forfatteren er født i England, men nu bosiddende i Canada. De engelske rødder fornægter sig ikke, man mærker C.S. Lewis, Terry Pratchett og J.K. Rowling. Forfatteren er i Canada kendt som kunstmaler, og forfatter/illustrator til en række billedbøger. Sam på 11 år flytter til New York, og her møder han Hr. Sand Guttermand, først udklædt som mus, men Guttermand er en viisling og miniatureperson. Guttermand trækker den videnskabsinteresserede dreng ind i en verden af lys og mørke, sidstnævnte repræsenteret af Gruen - en betegnelse for ondskaben. Ved dette binds slutning kommer Sam i lære som viisling, og vi ved lidt om det hellige segl, skriftrullen og viislingerådet og meget mere, fortsættelse følger sikkert og forhåbentlig. Sproget er dejligt nuanceret og nutidigt, og tidsbilledet af moderne tid etableres sprogligt diskret. Hvert kapitel indledes med et ordsprog, men bogen starter med et fiktivt af Guttermand. Teksten er sat i en behagelig sats i en god størrelse. Fin forside med Sam der løfter Guttermand op på håndfladen og ser forundret på ham. God bagsidetekst med et citat fra bogen, og en introduktion der holder hvad den lover.


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2001

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 24. Sep. 2001

I børnelitteraturen er ændrede proportioner ikke et helt ukendt fænomen, og associationer i forbindelse med læsning af denne fantasyroman til bl.a. Gulliver i Lilleputternes land er ganske nærliggende. I denne krønike er omdrejningspunktet imidlertid, at miniaturepersonerne er forklædte som mus. De har forskellige musedragter, der kan trækkes på. Bogens hovedperson er den 11-årige Sam, der flytter til New England i et gammelt hus, hvor han som sjælsbeslægtet med disse miniaturepersoner hvirvles ind i et to uger langt drama om et ældgammelt relikvie, en skriftrulle efterladt af en professor Hawthorne. Selve handlingen er en blanding af realisme og fantasi, af intriger og magtkampe, ja, kampe på liv og død mellem Viislinger og Gruer. Kapitlernes titler er alle ordsprog, der anslår tonen og stemningen, og som i øvrigt passer godt til den ordrige og labyrintiske stil, der kræver tålmodighed af læseren undervejs. Forsideillustrationen og bagsideteksten slår krog i fantasyelskerne. Ændrede proportioner kan ofte få læseren til at se verden i et andet perspektiv. Her er dog mere gedigen underholdning end egentlig erkendelse. Fra 12 år og opefter.