Da den lille killing Torden bliver smidt på gaden, søger han ly i et meget gammelt hus. Huset ser tomt ud, men er det bestemt ikke. En meget mærkelig verden åbner sig for Torden. Filmen frarådes børn under 7 år, men fra 5 år kan de sagtens se med.
Torden bliver smidt ud, og søger ly i et gammelt hus. Her bor en gammel tryllekunstner sammen med en kanin, en mus og mange mekaniske væsner. Ikke alle er lige begejstrede for killingen Torden, men da tryllekunstnerens nevø truer deres eksistens, gælder det om at stå sammen. Det er instruktørerne bag Sammys store eventyr, der også står bag denne.
Filmen er en rigtig familiefilm, der er sødme, humor og også lidt uhygge i den. Killingen Torden er både elskelig og sympatisk, og man bliver revet med af historien. Især de mindste i målgruppen vil føle sig godt underholdt. Filmen byder ikke som sådan på noget nyt, men det behøver den heller ikke, da historien er virkelig underholdende. Den er flot lavet og har mange sjove karakterer, og farverne er virkelig gode.
Filmen minder meget om Sammys store eventyr. Der er ikke meget nytænkning, men til gengæld fungerer filmen godt og underholdende.