Har du altid spekuleret på, hvad vores kæledyr laver når vi ikke er hjemme? Denne film giver dig svaret! For tegnefilm-fans fra 5 år.
Hunden Max lever det perfekte liv med sin ejer, Katie, og alle sine venner i et højhus i New York. Men da Katie en dag kommer hjem med en stor pjusket "hundebror", vendes der op og ned på den lille hunds tilværelse. Duke, som den nye hund hedder, fylder nemlig både på den ene og den anden måde. Han spiser al maden, tager både seng og tæppe og værst af alt - halvdelen af Katies kærlighed. Max gør, hvad han kan for at slippe af med Duke, men da de begge pludselig jagtes af hundefangere, småskøre katte og en kanin med storhedsvanvid bliver de to umage brødre nødt til at holde sammen, hvis de nogensinde skal finde vej hjem gennem New Yorks undergrund.
Ideen med de nuttede kæledyrs hemmelige liv er sjov og filmen fungerer absolut bedst når den karikerer vores kæledyrs vaner og uvaner. Selve historien er temmelig tynd og set før, men animationen er flot og målgruppen vil helt sikkert være underholdt med kombinationen af falde-på-halen-komik og dyr.
Inderst inde giver også en skæv og sjov vinkel på hvordan livet i virkeligheden ser ud "bag facaden".