Samlingen består af 14 noveller, hvoraf en del har været trykt i diverse antologier og en enkelt er udkommet selvstændigt. De er vidt forskellige både i form, længde og indhold. Titelnovellener en science-fictionfortælling, hvor fortælleren som den eneste overlevende på en rumflåde beretter om begivenhederne forud for katastrofen. Andre er nutidige, f.ex. en tankevækkende historie omhvordan han via en forfatteraften på et folkebibliotek blev inddraget i et søskendepars besynderlige forhold. Bogens sidste, og efter min mening fineste, fortælling er en indlevet (selvoplevet?)skildring af en halvvoksen drengs oplevelse af en hests kastrering. Det er en fascinerende bog, hvor det virkelig og det uvirkelige blandes på overrumplende måde. Sproglig enkel, men oftedobbeltbundet. Det er noveller af høj kvalitet som hermed anbefales. Pænt udstyr, omslag af Nina Steen-Knudsen.