Books

Det ny Pompeji. Krigen ved Sjælenes Brønd - Bind 1


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Niels Pinholt

d. 18. Dec. 2018

Lad det være sagt med det samme: Chalker får aldrig Nobelprisen i litteratur for sit epos om den eventyrlige Brøndplanet, hvor vi nu er nået til 3. og 4. del. - Men kors, hvor er det storartetunderholdning. - På Brøndplaneten lever ialt 1560 vidt forskellige racer i hver deres hexagon. Planetens indre, Brønden, er én kæmpemæssig computer, der oprindelig har skabt og nu holder detfysiske univers stabilt. Den galaktiske gangster, Antor Trelig, prøver ved hj ælp af sin supercomputer, Obie, at vinde kontrol over Brønden og dermed herredømmet over universet. Den spinkle,kvindelige rumpirat Mavra Chang kommer imidlertid på tværs, og hun og Trelig bliver hovedpersonerne i en blodig krig mellem nogle af brøndplanetens mange racer. - Tempoet er sat i vejret i disse tobind, som er fortalt med virtuos fantasi. Man skal ikke lede efter social kritik eller satire i værket, og slet ikke efter almindelig logik! Filosofiske overvejelser over levende væseners dårskabindskydes dog hist og her. -Men som helhed er det ren eskapisme, - et stjerneklart SF-eventyr. Højteknologisk Tolkien i reklamefilmstempo! Som i de øvrige bøger i Borgens SF-serie er tryk og layout godt, og forsiderne appellerende. Men sprogligt stadig kun for voksenafdelingerne.



Information and editions