Efter to søulkeromaner er Björn Larsson denne gang gået under jorden: Et stort internationalt konsortium er i færd med at bygge en ny central station for metroen i Paris direkte under et beboelses- og kontorkvarter bestående af seks højhuse. Sikkerhedsforanstaltningerne er særdeles omfattende, men det er lykkedes en muslimsk kamporganisation fra Algeriet at få placeret en sprængstofekspert som støberiarbejder. Planen er naturligvis at sprænge byggeriet i luften og derved ikke alene dræbe et utal af arbejdere, men også at lade det ske på en måde, så de 10.000 mennesker i højhuskvarteret samtidig dræbes. Kamporganisationen kidnapper datteren af en ikke-muslimsk pladsformand, og forsøger at tvinge ham til at udløse eksplosionerne ved at true med at dræbe hans datter. Det er en velkonstrueret handling helt uden løse tråde, med en stadigt stigende spændingskurve og fortalt i et elegant, letflydende sprog. Forfatteren kender tydeligvis byen særdeles grundigt. Optimist er han ikke: vi færdes stort set udelukkende blandt enøjede racister og muslimske fanatikere. Der er kun få lys i dette depressive univers, men spændende er det og der er endda enkelte morsomme scener.