Bogen henvender sig til læsere med interesse for specielt guldalderens male- og digtekunst, og til studerende på videregående uddannelser.
Klaus P. Mortensen er professor i dansk litteratur og bl.a. redaktør af Dansk litteraturs historie i 5 bind fra 2006-2009. I dette velskrevne, lærde, og ikke helt lettilgængelige essay beskæftiger han sig med det pittoreske, eller maleriske - et begreb der kan føres tilbage til 1700-tallet og betegner en ny måde at forholde sig kunstnerisk og metafysisk til naturen. Centralperspektivet, der blev opfundet til skildringer af landskabet i de foregående århundreder, peger tilbage på det sted hvorfra motivet er set, altså på kunstneren, og dennes opgave bliver at omsætte naturens uartikulerede former til kunstens artikulerede formsprog og dermed formidle indsigt i tilværelsens guddommelige orden. Klaus P. Mortensen påviser med en lang række eksempler hvordan det pittoreske kan genfindes som en mere eller mindre udtalt præmis for den danske guldalders billedkunst og digtning. De mange guldaldermalerier der omtales bliver gengivet i en god kvalitet. Register, litteraturhenvisninger og et omfattende noteafsnit.
Bogen hænger tematisk sammen med forfatterens Himmelstormerne, 1993, og Spejlinger, 2000, der også beskæftiger sig med natursynet og naturen som motiv for kunsten.
Et spændende kunsthistorisk essay om 1700-tallets pittoreske natursyn og hvordan det kom til udtryk i den danske guldalders billed- og digtekunst.