Jeg forestiller mig, at er man opvokset i Husum i 1960'erne, vil man kunne nikke genkendende til meget i denne fortælling. Den henvender sig dog umiddelbart til en smal målgruppe.
Læseren følger 15-årige Mona i det lille års tid, hvor hun bliver voksen. Mona har det svært med sin mor, der er alkoholiker, og hun bruger derfor mere og mere tid udenfor hjemmet. Hun stopper bh'en med vat og sætter alt ind på at få en kæreste, da det giver prestige i omgangskredsen. Samtidig stjæler hun lækkert tøj og lyver for at få sit hårde liv derhjemme til at se bedre ud i vennernes øjne. Jeg tror, historien generelt giver et godt billede af et ungdomsliv i Husum i 1960'erne. Det fremgår af efterskriften, at romanen er baseret på forfatterens egne oplevelser. Det virker dog, som om forfatteren næsten er for tæt på sit stof til, at det rigtigt fungerer i romanform. Der er fx mange gentagne beskrivelser af Monas rutiner, som med fordel kunne have været skåret ned. Sproget er letlæseligt og nærmer sig nogle steder talesprog. Der mangler en grundigere korrekturlæsning.
En opvækst i København i 1960'erne er også beskrevet i den fine novellesamling Tordenkaffe, 2006 af Laila Ingrid Rasmussen. Et andet godt alternativ er Dan Turélls Vangede billeder, 1975, der efterhånden er blevet en klassiker.
Sympatisk, men ujævn fortælling baseret på forfatterens egne oplevelser.