Books / fiction / roman

Det skete


Description


En mailroman fra fynske Ragga til veninden Trine i Brasilien. Om Raggas liv med kærester, alkoholproblemer, en iskold mor og en kedelig hverdag. Til sidst tager Ragga af sted og møder Trines brasilianske hverdag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 2009

By

By

Lene Kristiansen

d. 30. Mar. 2009

En mailroman inspireret af Nynnes dagbog, men med ønsker om mere end bare at underholde. For kvinder i 30'erne med skilsmisse/singleliv-erfaringer som synes, at Nynne er en tand for meget København!.

En bog i to dele. Den første en mailroman fra fynske Ragga til veninden Trine, som er taget til Sydamerika for at synge. Ragga selv sidder tilbage med stort ego, alkoholproblem, uforløste ambitioner, skiftende on/off kærester og i 2. række en isbjergsmor og 3 børn. Det rykker ikke meget hos hende, og selvom tonen er frisk og selvironisk, er gentagelserne ikke mindre enerverende på tryk end i det virkelige liv. 2. del, ca. 1/4 af bogen, er beretningen om Raggas tur til Brasilien og noget af et vendepunkt. Både på Raggas liv og bogens form. Ragga møder en stigmatiseret Trine, som måske har fundet sit mål i en organisation for forældreløse børn med brug for mirakler. Ægte eller uægte. Fortælleteknisk i samme tone, men indholdsmæssigt med en uventet drejning, og en noget brat og uforløst slutning. M.S. har godt fat på sine personer, og selvom Ragga er for meget, for tit, står hun klart med sine frustrationer og sin rodløshed.

Margrethe Schmidt har tidligere udgivet romanen Ham, 2006.

Mailroman som Nynnes dagbog i fortælleform og -stil, bare med en Ragga fra Fyn med uudlevede ambitioner, kæreste- og alkoholproblemer. Et liv der kører i ring, og det smitter naturligt af på bogen. Skrevet i en sikker og selvironisk tone, men med en stilændring i sidste 1/4 og en noget uforløst slutning.



Information and editions