Books / nonfiction / erindringer

Det som ingen hører, det som ingen ser


Description


Autentisk fortælling om Ida, der lever i et voldeligt forhold, og som flygter fra sin mand. Bogens fokus er offerets vanskelige liv efter en flugt fra hjemmet. For voksne med interesse for partnervold - privat eller professionelt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2022

By

By

Inger Nygaard Kaad

d. 5. Aug. 2022

Autentisk fortælling om Ida, der lever i et voldeligt forhold, og som flygter fra sin mand. Bogens fokus er offerets vanskelige liv efter en flugt fra hjemmet. For voksne med interesse for partnervold - privat eller professionelt.

Fortælling fra virkelighedens verden om Ida, der lever med sine fire børn i et fysisk og psykisk voldeligt forhold. Hendes mand Vlad er læge og eneforsørger. Gradvis afskærer Vlad Ida fra omverdenen. De er rejst fra Ukraine til Sverige, og volden eskalerer i deres nye land. Efter dødstrusler, voldtægter og massiv fysisk og psykisk vold flyger Ida fra Vlad og lægger sag an mod ham. Bogen beskriver, hvor vanskeligt det er for et voldsoffer at leve videre, når en ekspartner sætter alt ind på at finde hende, og hvor mange problemer, der er med myndighederne. Bogen veksler mellem Ida og Vlads synsvikel og skifter også i tid. Bogen afsluttes med et faktakapitel med hjælp til voldsramte.

Utrolig ubehagelig bog at læse. Kvindehadet er omfattende, og man kommer som læser helt ind i den klaustrofobi, Ida oplever. Bogens vigtige omdrejningspunkt bliver, hvordan det kan være, at vi som samfund stadig tillader, at det er offer og børn, der skal flygte, skifte navne, leve under jorden m.m., mens voldsmanden kan blive i huset og leve livet frit. Fokus er også på de mange kvinder, der rent faktisk bliver fundet igen af voldelige mænd.

Denne bog har også historier om partnervold fra virkelighedens verden: Undskyld du slog mig, skat.