Bog nummer to om mesterdetektiven Vic Baskerstreet. I helt samme stil som i Atropos' saks (2005/11) er det en parodi på en hårdkogt krimi for de ca. 10-13-årige. Denne gang inviteres Vic Baskerstreet ud til et slot, som hjemsøges af et genfærd klædt i en plettet malerkittel. Vic og hans hjælper Edgar Poulardrovsky møder mange, der kan have et motiv til at skræmme den upopulære baron. Det viser sig, at baronen selv har iscenesat det hele for at snyde et forsikringsselskab og skaffe opmærksomhed om en ny forlystelsespark. Bogen har en underdreven og let humoristisk stil og er gennemført i både sprog og handling. Virker velegnet til oplæsning. Dog vil de pudsige navne og hints til andre krimier nok kun fanges af den voksne læser. Selvom bogens personer er voksne, tror jeg bogen vil appellere til nogle af børneafdelingens krimilæsere. Personerne er ikke helt så farverige og overdrevne som i forgængeren, og derfor synes jeg, bogen er knap så sjov. Men stadig godt skruet sammen og med fine tegneserieinspirerede illustrationer, hvor de to detektiver er tegnet som hunde i trenchcoat og blød hat. En sjov idé, der selvfølgelig forklarer, hvorfor Vic hader katte.