Books / fiction for children / krimi

Tusmørkezombien vender tilbage


Description


Krimi. I et filmstudie bliver instruktøren myrdet. Flere har et motiv. Kan mesterdetektiven Vic Baskerstreets berømte næse føre ham på sporet?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 2007

By

By

Else Lerche

d. 22. Nov. 2007

Af forsiden ses, at krimien er i serie med de to første bind om mesterdetektiven Vic Baskerstreet. Læsere, fra ca. 10-13 år, vil også synes om bind tre. Den er også velegnet til højtlæsning fra ca. 8 år.

Plottet udspiller sig i et filmstudie under indspilningen af en gyserfilm. Instruktøren, MacGuffin, findes myrdet i klipperummet. Vic og hans assistent Edgar afhører alle i studiet. Flere har motiv, men har de haft mulighed? Vic's berømte næse fører ham efter flere omveje på sporet, og han udpeger til stor overraskelse for alle, lederen af MacGuffin-fanklubben som morder. Det er en parodi på en hårdkogt krimi. Personerne har hver deres stjernenykker, fx er Alfred MacGuffin altid med i et kort glimt i sine film. Beskrivelsen af personerne og filmmiljøet har en venlig karikeret undertone, der også genfindes i de mange s/h tegneserieinspirerede illustrationer. Sproget er letløbende, underdrevet og humoristisk. På forsideillustrationen er Vic og Edgar som vanlig tegnet som hunde i trenchcoats. Bagsideteksten er spændingsfyldt.

I forhold til Mysteriet om Atropos' saks, 2005 er personerne mindre farverige, personerne minder mere om dem i Det spraglede genfærd, 2006, mens plottet i dem alle er skrevet godt sammen.

Der er en fin balance mellem krimiens form og indhold. At personerne er voksne, er ikke noget, man tænker over, mens man læser. Målgruppen vil finde krimien både spændende og sjov, men nogle af de pudsige navne er lidt vanskelige at læse.