Eksistentiel roman om de langtrækkende konsekvenser af et valg. For romanlæsere med hang til en stille udviklingshistorie.
"Det stille liv" blev første gang udgivet i 1944 og er Duras' anden udgivelse og lang tid før hendes egentlige gennembrud. Romanen handler om et landsted i Frankrig og en families liv. Hverdagens kontinuitet brydes da Nicolas tæsker sin onkel, Jérôme, til døde. Selvom han og resten af familien på kort sigt opnår en frihed for onkelens tyranni, fører udåden ham ud i uforudsete konsekvenser på den lange bane - i sidste ende hans egen død. Mordet på onkelen er sket på foranledning af romanens hovedperson, Francine. Francine er i udgangspunktet naiv, og påstår, at hun ikke bærer skyld, men som romanen skrider frem og hele familien falder fra hinanden, indser hun, at hun bærer hovedskylden for familiens ulykke.
Velskrevet og deprimerende læsning. Langsom historieudvikling for detaljeorienterede læsere.
Bogens atmosfære minder om Balzacs Far GoriotDen fremmede og eksistentialismen om Camus' Den fremmede (Ved Hans Peter Lund)Bogens atmosfære minder om Balzacs Far Goriot og eksistentialismen om Camus' (Ved Hans Peter Lund).