Books / fiction / krimi

Det stille vand : kriminalroman


Description


Krimi. Ingen i minisamfundet i forstaden til New York kan forstå, hvordan Victor van Allan kan se på konens konstante åbenlyse parade af elskere uden at blive jaloux. Men tilsyneladende bærer den 36-årige mand hånen og snakken med stoisk ro. Indtil han fortæller, at han har myrdet en af elskerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2013

By

By

Sanne Caft

d. 5. Dec. 2013

Bogen henvender sig til krimilæsere.

Highsmith skriver kriminalromaner, der lægger vægt på psykologi og samfundskritik. Uden af den grund at miste spændingselementet eller den snørklede intrige. Kompleks personudvikling vægtes næsten højere en krimiintrigen. I denne møder vi Victor van Allen, der på overfladen er alt, det rigtige. Charmerende, intelligent, afholdt og veltilpasset. Men under overfladen lurer noget forkert og skræmmende. Hans forhold til hustruen har bevæget sig fra det passionerede over det distante til det besættende. Hun har i årevis åbenlyst haft elskere, han har set til og på. Han påstår at have myrdet en, men da den rigtige morder findes, må han måske tage mere drastiske metoder i brug.

Highsmith kan læses på linje med de store amerikanske krimiforfattere, der også borer ned i samfundets og sindets skyggesider. Det stille vand, 1958 er hendes anden roman efter Tom Ripleys talent, 1957. Den er ikke kommet efter 1958 på dansk, i modsætning til hendes Tom Ripley-titler, der er kommet løbende og helt op til i dag. Det er også bøgerne om Ripley, der er hendes kendteste romaner, bl.a. også i kraft af filmatisering.

Enkeltstående titel fra afdøde Highsmith, der skriver romaner med vægt på de psykologiske aspekter, der får folk til at gøre voldsomme ting. Mindre kendt end hendes serie om den skruppelløse Tom Ripley men med samme kuldslåede stemning. Om jalousi og utroskab og et virkeligt sygt arrangement af et ægteskab, der får voldelige konsekvenser i den overraskende slutning.