Bøger / skønlitteratur / noveller

Tåge i natten : krimifortællinger


Beskrivelse


Krimi. I syv noveller møder vi blandt andet en skyldbetynget skolelærer, en kriminalassistent der støder på et makabert fund der river en gammel sag frem, og en skriveblokeret forfatter der møder en ægte femme fatale. Den røde tråd i samlingen er hvordan handlinger fra fortiden påvirker nutiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2017

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 7. feb. 2017

Syv kriminalnoveller hvor den røde tråd er fortidens skæbnesvangre handlinger og hvordan de påvirker nutiden. Derudover handler fortællingerne om hævn, begær og skam. Til krimilæserne, der gerne vil læse noveller.

De syv noveller, der har titler som "Jakken", "Tåge i natten" og "Den sidste novelle", varierer i længde fra 16-32 sider. Flere af novellerne foregår i forstadsområder til Århus, på landet eller på en ø, som det er tilfældet i samlingens sidste novelle. Ofte er det fortiden der spiller ind, fortiden der indhenter fortællingens hovedpersoner som i "Alt på rette hylde" hvor et møde med en gammel bekendt under en snestorm bliver skæbnesvangert. Eller i titelnovellen hvor et makabert fund i en skov river op i en gammel sag.

"Tåge i natten" er en fin, lille novellesamling der udnytter novelleformen på en klassisk og effektiv måde. De små fortællinger kredser fint om fortiden og stemningen, en blanding af nostalgi og melankoli, er godt skildret. Samlingen er altmodisch på den gode måde. "Alt på rette hylde" låner træk fra gysergenren og det er fornem stemning af rædsel som novellen frembringer. Metalaget i "Den sidste novelle" leger fint med genrekonventionerne og forfatteridentiteten.

Karsten S. Mogensen, der har udgivet et utal af bøger, har tidligere skrevet krimien SkydeskiveOver grænsen. I novelleantologien Over grænsen præsenteres vi for syv kriminalnoveller af syv forskellige forfattereKarsten S. Mogensen, der har udgivet et utal af bøger, har tidligere skrevet krimien Skydeskive. I novelleantologien præsenteres vi for syv kriminalnoveller af syv forskellige forfattere.