Books / fiction / spænding

Det tabte paradis


Description


Tegneserie. Et mord på en kabaretsangerinde i 1950'ernes Bruxelles vækker smertefulde minder hos værkstedsejeren Robert Sax. Inden længe er han dybt involveret i en indviklet sag om narkohandel og hævnmord.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. July 2018

By

By

Steffen Kronborg

d. 2. July 2018

Et mord på en kabaretsangerinde i 1950'ernes Bruxelles vækker smertefulde minder hos værkstedsejeren Robert Sax. Inden længe er han dybt involveret i en indviklet sag om narkohandel og hævnmord. Spændingstegneserie for unge og voksne.

Bd. 2 i serien om den desillusionerede automekaniker og amatørdetektiv Robert Sax byder ligesom bd. 1 på en krimifortælling, hvor byen Bruxelles spiller en fremtrædende rolle som kulisse for begivenhederne. Tegningerne af den snedækkede storby er udført i en streg, som står i indlysende gæld til Hergéś klare linje.

Krimigåden i "Det tabte paradis" gennemspilles præcist og kontant inden for rammerne af den klassiske noir-krimis udtryksform og sikrer læseren en halv times gedigen og uforpligtende underholdning. Ud over at tegneserien opfylder de genremæssige forventninger på udmærket vis, tilbyder den en overbevisende version af den tegnestil, en tegner som Edgar Jacobs benyttede sig af i sin klassiske spændingstegneserie "Blake og Mortimer". Tegneserien kan i perioder næsten ligne en moderne stiløvelse inden for noir-genren, men rummer rigeligt med selvstændige kvaliteter til at fremstå som et godt nyt bud på en traditionsbevidst noir-tegneserie.

"Robert Sax" ligner form- og indholdsmæssigt "Blake og Mortimer", men bringer også mindelser om nyere tegneserietitler som "Dick Herisson" af Didier Savard og "Hipp Fynn" af Berthet, Rivière og Bocquet.



Information and editions