Books / fiction / spænding

Døden i amfiteatret


Description


Tegneserie. Journalisten Anna har mistanke om, at hendes veninde Alice er blevet myrdet af ukendte forbrydere. Hun beslutter at lægge en fælde for morderne, og inden længe er både hun og hendes hjælper Connor i livsfare.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. July 2018

By

By

Steffen Kronborg

d. 2. July 2018

Journalisten Anna har mistanke om, at hendes veninde Alice er blevet myrdet af ukendte forbrydere. Hun beslutter at lægge en fælde for morderne, og inden længe er både hun og hendes hjælper Connor i livsfare. Spændingstegneserie for voksne.

Anden del af trilogien "Cognac" tager fat, hvor bd. 1 sluttede. Anna og hendes hjælpere gennemtrawler vindistriktet Charentes på deres jagt efter en formodet morder og besøger undervejs en række af områdets cognacforhandlere og turistseværdigheder, bl.a. amfiteatret i Saintes.

"Døden i amfiteatret" er ikke så optaget af at fortælle om cognacfremstilling, som seriens første bind var det, men læseren skal fortsat helst interessere sig for de dyre dråber for at have lyst til at følge den sindige afvikling af den spinkle intrige i handlingens grundlæggende krimiplot. Det rolige fortælletempo giver til gengæld tegneren Brahy rig lejlighed til at krydre fremstillingen med en stribe stemningsfulde og atmosfæreladede beskrivelser af den franske provins nord for Bordeaux. Også farvelæggeren Folnys afdæmpede billedside trives fint med historiens langsomme tempo. Den dramatiske albumforside viser en scene, som der ikke er dækning for i handlingen.

Den dramadokumentariske form og det langsomme fortælletempo bringer mindelser om stilen i japanske Taniguchis Den ensomme gourmet (2016), som dog hverken rummer mord eller forbrydere.



Information and editions