Kompromisløs roman om en kræftsyg iransk kvinde, der som ung flygtede til Sverige, og som nu ser tilbage på sit liv. Levede hun det godt nok, og gjorde hun sig nok umage over for sin mor og sin datter? For læsere af stærke kvindeportrætter.
Nahid er snart 50 og syg af kræft. Hun er vred og klamrer sig til livet i håb om at nå at blive mormor. Som ung flygtede hun med sin mand og lille datter fra præstestyret i Iran til Sverige. Siden blev hun skilt fra sin voldelige mand og har klaret sig som sygeplejerske. Nu ser hun tilbage på sin opvækst i det patriarkalske Iran, hvor hun var tæt med sin mor og søstre, men siden flugten har der kun været telefonisk kontakt. Nahids datter Aram nærmer sig de 30 og er gravid. Deres forhold har været svært, og i sin ensomhed håber Nahid, at Aram har slået rødder i Sverige.
Uforsonlig og bevægende roman om eksil, fysisk som psykisk, og om sjælens ubodelige ensomhed. Den er skrevet i et komprimeret og kraftfuldt sprog, og Nahid sparer ikke sig selv. Det er en roman, som er let at læse, men straks sværere at kapere på grund af de mange eksistentielle tematikker. En rigtig god læseoplevelse med stof til eftertanke. Den vil også gøre sig i læsekredse.
Første roman af den svensk-iranske forfatter (f. 1984) på dansk, og der er lidt Göran Tunström over den. På sin vis kan den også sammenlignes med titler som Tusinde kvinder og en sorgSkæbnens bogKald det, hvad fanden du vil, Skæbnens bog og Kald det, hvad fanden du vilFørste roman af den svensk-iranske forfatter (f. 1984) på dansk, og der er lidt Göran Tunström over den. På sin vis kan den også sammenlignes med titler som Tusinde kvinder og en sorg, og Kald det, hvad fanden du vilFørste roman af den svensk-iranske forfatter (f. 1984) på dansk, og der er lidt Göran Tunström over den. På sin vis kan den også sammenlignes med titler som Tusinde kvinder og en sorg, Skæbnens bog og .