Det vrimler med skurke

Forfatteren har i Det vrimler med engle 1996 genfortalt historier fra Bibelen set fra en speciel synsvinkel. Nu sætter han fokus på skurkene. Med afsæt i Bibelen digter han bredt videre på 10 velkendte og mindre kendte skurkes historier, fx Farao, David, Jonas (ham med hvalen), Herodes og Pilatus. Han gør det med fortælleglæde, fantasi og humor, og på en måde der sætter tanker i gang hos læseren. I indledningen til hver historie lægger forfatteren vægt på at forklare og tolke skurkens handlemåde. Således viser bogen at der er stor forskel på skurke, på deres motiver og deres håb om tilgivelse. Teksten er skrevet i et dialogrigt, nutidigt sprog, der er let at læse. Layoutet er enkelt og overskueligt. De s/h stregtegninger er meget enkle, tegnet i en stil a la vittighedstegninger. De er mere løsslupne end tonen i teksten, og farveforsiden vil tiltrække børn. Der er henvisninger til bibeltekster i indholdsfortegnelsen. Historierne er stort set vellykkede. Om man bryder sig om synsvinkel og form er en smagssag. Men børn fra 7 år vil ved højtlæsning more sig over og fascineres af historierne, og tænke over at der er forskellige årsager til at man er skurk.

Read the full assessment

Som i den tidligere udsendte Det vrimler med engle (96/20) drejer det sig her om en halv snes bibelhistoriegenfortællinger. Nu er det gennemgående tema så bare de skurkagtige, onde og gemene skikkelser fra både Gamle og Nye Testamente i nogenlunde kronologisk orden fra den stejle, tyranniske farao, der ikke ville give sig trods alle Ægyptens plager og til Simon Peter, der i den sidste historie må se sig som den feje svigter. Et forord oplyser, at fortælleren altid selv fandt de skumle mest spændende og allermest de, der forbedrede sig. Teksten er overskueligt og åbent sat med en tom linie mellem hvert af de korte afsnit. Den er fortalt livligt og mundret i et moderne, uhøjtideligt sprog med korte replikker og dramatiserende tildigtninger, men den fromme og formanende tone ligger lige under den smarte og nutidsrappe overflade. Historierne kan være til oplæsning fra 3.-4. klasse som en slags alternativ bibelhistorie, men den psykologiserende tilgang til hændelserne vil næppe kunne fange interesse ved selvlæsning før noget senere i skoleforløbet. Hver fortælling et illustreret med en småfjollet tegning med figurer i tyk, sort streg i en anonym vittighedsstil. Tit er det svært at gætte, hvad tegningen egentlig skal vise.

Read the full assessment