Søren Ulrik Thomsen skriver i forordet om sin inspiration: "Men det var Ole Sarvigs digte (som jeg lærte at kende, da jeg var en 17-19 år gammel), der fik mig til selv at digte". Og større anbefaling kan vel ej lyde fra den ene digter til den anden. I samlingen er Sarvigs "digtkreds" af Grønne digte fra 1943, fra 1944 Jeghuset, Mangfoldighed fra 1945, fra 1946 Legenden , Menneske fra 1948, og endelig fra 1952 Min kærlighed. Digtkredsen er før udkommet i forsk. udgaver, men da Sarvig hele tiden arbejdede også med tidl. tekster skriver Torben Brostrøm i sit efterord om teksterne. "Det er derfor et naturligt princip for nærværende tekstsamling at gengive Digtkredsen efter de seneste hele versioner af de enkelte bøger, der udkom under digterens opsyn." Desuden er der i denne samling teksterne Forstadsdigte (1974), Eftermiddagsnotater I-V fra 1951, Zoorim fra 1970, og til sidst men ikke mindst et udvalg af Sarvigs Salmer og begyndelser fra 1981. Ikke mindst salmerne fænger efter min mening fx: "Min elskede! Der høres stemmer, skrig/ en torden som af væsener i krig/ men dybt bag denne: vores dobbelthed/ forenet i en anden verdens fred." Det er da smukt. Dejligt udvalg af Sarvig, der, også i eftertiden, fortjener en plads blandt de helt store danske digtere.