Frustrerede teenageforældre kan her få jordnær hjælp til at forstå deres unge og foretage de nødvendige justeringer i deres egen forældrerolle.
De 3 forfattere er uddannede coaches. De 2 har en baggrund som folkeskolelærere, den 3. som eliteroer. Deres samlede erfaringer med unge, ny viden fra moderne hjerneforskning og gennemprøvede coachingteknikker danner basis for bogen. Den grundlæggende viden kombineres med praktiske teknikker, og i et konkret og direkte sprog gives forældre et godt grundlag for at forstå og støtte deres teenagebørn, samtidig med at de tilpasser deres egen rolle til den nye situation.
Med sin inddragelse af moderne hjerneforskning, der kaster nyt lys over teenageårene, og sin anvendelse af coachingmetoder er bogen en væsentlig tilføjelse til den eksisterende litteratur om emnet.
En utraditionel bog om at være teenageforældre, der ud fra de nyeste landvindinger inden for hjerneforskningen giver en tidssvarende basisviden kombineret med mange konkrete råd og brugen af coachingteknikker. Forældre, uanset forudsætninger, får her i et let tilgængeligt sprog et alternativ til den gammeldags opdragerrolle.