Books / nonfiction for children

Dinosaurer


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. July 2011

By

By

Mads Overmark

d. 4. July 2011

Bogen henvender sig til børn fra 6. klasse og op. Tekstsiden er mættet med fakta, og det gennemsnitlige barn får behov for hjælp til at formulere hvilken viden, der skal komme ud af læsningen. Bogen kan bruges som en del af emnearbejder om fortiden, dinosaurer og opdeling af dyr i grupper. Den kan også bruges til kurser i faglig læsning. Endelig kan den bruges til billedlæsning fra 0. klasse.

En ny udgivelse i serien Klog på. En serie der lægger vægt på den visuelle del. Og en flot bog er det. Spækket med billeder i farver og meget drama. Opsætningen af teksten er efterhånden klassisk: Et kapitel på en dobbeltside, en brødtekst med et faktatungt indhold og så en del forklarende eller oplysende småtekster spredt rundt om på siderne. Som noget nyt er der ved mange kapitler et link, hvor der kan ses mere om det pågældende emne. Der er således rigtig meget information at hente, og der er en risiko for at barnet drukner i mængden, hvis ikke han får hjælp fra en voksen.

Der er skrevet rigtig meget om dinosaurer fx I dinosaurernes verden. Bøgerne bliver hurtigt slidte, og denne vil fint kunne erstatte dem, der skal kasseres.

En flot bog som mange små drenge vil savle af fryd over. God anskaffelse når bogsamlingen skal opdateres.