"Uada selv var ret tydelig omkring, at Djinn skulle være deres bedste, mest ambitiøse, mest kreative og mest velpolerede album. Og jeg kan kun tage hatten af, i ren og skær ærbødighed, for det er lykkedes dem. Albummet er tæt på at være fejlfrit, og jeg kan kun glæde mig til at opleve dem i Pumpehuset til marts. Djinn er en magtdemonstration, og bandet cementerer, at de på ganske få år er blevet en sand bastion indenfor post black-metallens konstant, ekspanderende univers".