"På deres nye album bryder det legendariske boyband ud af halvfemsertidslommen i en forbløffende god udlægning af samtidspoppen (...) Det er cheesy banalromantik, der fungerer, som det skal ... Lyddesignet er overordnet set skåret efter den moderne popmusikalske formular med bløde synthesizere og elektronisk perkussion ... Alligevel undslår Backstreet Boys sig de værste nutidige modebølger af overdøvende bas, syntetiske korarrangementer og den vulgært overbrugte autotune. Det er opkvikkende at høre vokalharmonier, hvor man faktisk kan adskille de enkelte stemmer og deres særegne kvaliteter ... Selv om DNA er et Popalbum med stort P, er der flere steder gjort plads til at afvige fra radiorøvslikkerskabelonen ... Generelt er mængden af musikalsk variation, leg og humørskift ganske enkelt imponerende, taget i betragtning af at albummet blot huser 12 sange og varer under 40 minutter. Værket fremstår helstøbt og velafbalanceret, hvilket er en sjældenhed - især for et popalbum - i en kultur, hvor singlen er Gud".