Holsts nye kriminalroman har en række af de elementer, der har gjort specielt hendes to første krimier så udmærkede, først og fremmest et for størstedelens vedkommende veltegnet, nuanceret oglevende persongalleri, her i denne eksemplificeret af en tre-børns mor, hvis mand inddrages i mordsagen, og en flot, dramatisk dame, »der på heldige dage kunne gå for at være 35«. Forfatterindenssproglige udformning af sine krimier bidrager til det høje niveau, man generelt har indtryk af, men desværre falder hun i ovenstående for fristelsen til at spille fandango med et par solide regler:Et altafgørende vidneudsagn kontrolleres ikke tilstrækkeligt, og effekterne smøres på med bred pensel. Vist skal opklaringen overraske og forbløffe, men troværdigheden svækkes, når der krydres såumådeholdent som her, hvor der er tale om rene dr. Jekyll/m. Hyde-metamorfoser og sidste øjebliks-afsløringer af fatale familieforhold og forretningstransaktioner. Kendere vil nok ryste lidt påhovedet, andre vilgivetvis finde den lige så god som de andre.