Dødens dønninger : digte

Ekspressive og letforståelige digte, der beskriver sorgens væsen som et vilkår, der både peger tilbage i minderne om de døde og mod fremtiden uden den dødes nærvær og kærlighed. For lyriklæsere, der finder trøst i ord om savn og tab.

"Dødens dønninger" er inddelt i tre dele: "Venteværelset", "Havets datter" og "Dønninger". Dødens absolutte beskrives som dønninger; lig med bølger, der eksisterer længe efter, at en vind har lagt sig, eller et fartøj er sejlet forbi. Digtene beskriver de eftervirkninger sorgen har i den efterladte over tid. Louise Winther har tidligere udgivet en roman, to digtsamlinger og to sorgcitatsamlinger, fx Sagt om sorg II.

Digtene er personlige uden at være blot private og åbner op for læserens egne erfaringer. Der er megen genkendelse fra et farvel og en sorgproces, men skrevet fint på nye måder, som i "Anden onsdag i marts", hvor selve dødsdagen beskrives i punktform som en brugt to-do-liste. Analogien med havet og bølgerne er gennemført flere steder og i "Blodregn" sammenlignes det vejrlige fænomen med en sky af rødt ørkensand med "hjerternes vaskehal" efter et dødsfald. Sorgens væsen opsummeres i "Spørgsmål": Hvor mange sorger / kan et menneske klare / uden at miste sig selv - / Hvor mange sorger / skal et menneske erfare / for at blive sig selv -".

Der er referencer til flere digtere i efterordet, fx Udvalgte digte af Grethe Risbjerg Thomsen.

Læs hele vurderingen