Dødens engel er til læsere af lettere actionprægede spændingsromaner, hvor det ikke er så vigtigt, om realismen eller de dybe persontegninger er i højsædet. Bagsideteksten formidler fint indholdet i bogen, men oversælger måske også bogen en smule.
Forfatteren Robert Kless debuterer med romanen Dødens engel, der er en spændingsroman med et interessant plot, men som samtidig desværre er spækket med så mange slåfejl, sproglige fejl og forkerte orddelinger, at det virker forstyrrende for læsningen. Det er synd, for med færre fejl kunne historien om den tidligere advokat Dan Frederik Thomas, der bliver efterstræbt på livet af sin psykopatiske tvillingebror, måske være mere spændende. Men man mister som læser konstant fokus på historien, efterhånden som fejlene i teksten hober sig op. Selve historien strækker sig over godt og vel en uge, og det korte tidsrum kombineret med de knap så dybe persontegninger giver historien et skær af overfladiskhed. Men som spændingsroman fungerer bogen udmærket. Tempoet er hurtigt og der er meget action.
Vil man læse noget, der tematisk kan minde om Dødens engel, kan man prøve Ken Folletts Den tredje tvilling.
Dødens engel er egentlig en udmærket, men ikke særlig dyb spændingsroman, der måske nok vil underholde, men ikke sætte dybe spor hos læseren. Dog bliver bogen skæmmet af en stor mængde af stave-, tryk- og andre fejl i teksten, som kommer til at forstyrre læseren i en grad så spændingen har svære kår.