Bøger / skønlitteratur / roman

Springflod : krimi


Beskrivelse


Krimi fra Stockholm. Politieleven Olivia Rönning får som opgave at gennemgå en gammel uopklaret mordsag. Hovedefterforskeren, Tom Stilton, har trukket sig og lever som hjemløs, men Olivia får ham meget modstræbende med i opklaringen.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2012

af

af

Per Månson

d. 16. aug. 2012

Rigtig godt nyt for alle elskere af skandinaviske krimier med lidt kød på.

Forfatterparret romandebuterer med denne krimi, men de har længe arbejdet som manuskriptforfattere, bl.a. på tv-serierne Beck og Wallander. Her starter de selv deres serie med politieleven Olivia Rönning og den selvpensionerede politimand Tom Stilton, der lever som hjemløs i Stockholm. Olivia får en skoleopgave, hvor hun kan vælge en gammel, uopklaret forbrydelse. Hun kaster sig over en næsten 25 år gammel sag om en ukendt kvinde, der er blevet levende begravet ud for en svensk skærgårdsø. Hendes afdøde far var på sagen sammen med Stilton, som hun med besvær får opstøvet, og som yderst modvilligt samarbejder. I hans miljø sker der en række brutale overfald, der bliver filmet til nettet og parallelt er der en succesrig forretningsmand, der afpresses på grund af sin fortid. Bogen er bygget meget kalejdoskopisk op med mange små bidder af mange historier, der efterhånden samles til et billede. Forfatterparret kan deres kram både hvad angår persontegning, miljøer og plot, og resultatet er en krimi i den bedste del af den nordiske bølge.

Læsere af Småge, Edwardsson, Mankell med flere kan roligt stå på denne nye, lovende serie.

En glimrende start på en ny nordisk krimiserie i den bedste ende.


litteratursiden.dk

d. 11. sep. 2012

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 11. sep. 2012

To svenske manuskriptforfattere forsøger sig med krimigenren. Bogen afslører, at der er forskel på at skrive filmmanuskripter og romaner, for plottet er i orden, men stor litteratur, det er det ikke. ...


Jyllands-posten

d. 7. sep. 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 7. sep. 2012


Politiken

d. 15. sep. 2012

af

af

Henrik Palle

d. 15. sep. 2012