Dødens mosaik : en sociologi om det unævnelige

Forfatteren er sociolog og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet. En gængs opfattelse af en god død er den, at man lægger sig for at sove en almindelig søvn og ikke vågner op igen, eller man er frisk og rask det ene øjeblik, for at falde om med hjertestop det næste. En god død er en død, man ikke selv opdager, siges det her. Sådan har det ikke altid været. For 100 år siden før oplysningen og industrialiseringen ville det være en katastrofe. Man fik jo ikke afsluttet! Vi er, som man ville have sagt i min ungdom, blevet fremmedgjorte overfor døden. Samtidig er der i øjeblikket en tendens til at kaste sig over døden inden for forskellige fagkredse. Man afholder konferencer og symposier med deraf afledte udgivelser. Døden er kommet på mode i offentligheden, mens den i det private er omgivet af angst og tabu. Fascination og frygt hænger sammen og har gjort det til alle tider. Bogen er en sociologisk undersøgelse af udviklingen af vores forhold til døden gennem det seneste århundrede. Den belyses fra forskellige vinkler, hvilket danner en interessant mosaik uden at blive en fyldestgørende kortlægning. Det er en videnskabelig bog iklædt et forholdsvis populært sprog, som vil kunne kaperes af mange. Men et fåtal vil nok give sig i kast med den.

Læs hele vurderingen