Dødsruten

Kriminalkommissær Nick Nielsen fra Kommisæren der havde en fortid, 1996, og Kommisæren og seriemorderen, 1997, jager en person, der myrder helt unge piger. I baglokalet til et antikvariat holder en gruppe midaldrende mænd bajermøde hver fredag eftermiddag. Her diskuteres livligt, da de alle har en svaghed for bl.a. avantgardelitteratur og jazz, men i hemmelighed har en del af dem tillige en anden fælles interesse: de tænder voldsomt seksuelt på unge piger. Da 3 piger er dræbt i nærheden af steder, hvor inderkredsen har forlænget fredagbajerne betydeligt, er det oplagt at gerningsmanden eller -mændene må findes i kredsen, hvor Nielsen i øvrigt selv en gang imellem deltager. Selve krimiintrigen er lidt tynd, men er også mest brugt som et påskud til et tegne et stærkt satirisk portræt af de selvsmagende typer og deres særprægede fællesskab, hvor mange af dem bag de brovtede facader stiver sig af overfor dagligdage, der måske ikke er helt så tjekkede. Bogen er velskrevet og letlæst og elementært ganske spændende, men den må under ingen omstændigheder læses af kvinder, der her vil kunne få deres mest tåbelige fordomme om mænd bekræftet.

Read the full assessment