Forfatteren er svensk, og bogen er tredje del af en krimitriologi med kriminalinspektør Irene Huss i hovedrollen. Historien foregår dels i Göteborg dels i København. Fundet af en mandetorso med en speciel tatovering på brystkassen sætter gang i en efterforskning, som leder kriminalinspektøren rundt i betændte miljøer. Den får ikke for lidt i beskrivelsen af et bøsse- og ikke mindst sadomasochistisk nekrofili-miljø i form af parterede kroppe, afsavede hoveder, skamfering af myrdede ofre, udtagning af indvolde og jeg ved ikke hvad. Og det er ækel læsning, men alligevel er der noget friskfyragtigt a la gamle Puk- og Janbøger over bogen, og det skyldes et lidt klichefyldt sprog. Personerne beskrives ofte via deres udseende og påklædning, og de taler ofte i et "brysk", "hvast" eller "dystert" tonefald. Intrigen og hvem der foretager de mange og gentagne skamferinger er lidt indviklet at holde rede på, og jeg synes ikke bogen når op på niveau med de mange gode krimier, der er dukket op de senere år.