Denne uhyre velskrevne, episodiske roman er spændt ud mellem to pokerspil i Sankt Petersborg mellem Kolja Rubashov og Djævelen. Begge spil foregår en nytårsnat ved et sekelskifte: første spil i 1899/1900 - andet spil naturligvis 100 år senere. Djævelen vinder selvsagt begge spil, men da Helvede er stærkt overfyldt, taber den russiske spiller i stedet retten til at kunne dø. Han ældes normalt i tekstens løb, og da han ved første spil er midt i trediverne, bliver han selvsagt uhyre ældet inden det andet spil. Pointen er naturligvis, at ved at leve i de menneskelige brændpunkter i det tyvende århundrede oplever han mere gru og ondskab, end man kunne have forestillet sig i noget andet Helvede: f. eks. er han med i skyttegravene i Flandern i første verdenskrig og ser sin bror blive henrettet i Lorraine. Han er både i Warszawa og Berlin under anden verdenskrig. Senere bliver han bl.a. narkovrag på Nørrebro i København. Forfatteren er svensker og tydeligvis meget berejst. Det er hans sjette roman, men hidtil er kun Fuglekvinden fra 1992 udkommet på dansk. Denne nye roman er fremragende læsning, men for mig var den lidt anstrengende at komme igennem på grund af al den ondskab, der beskrives.