Don Juan - efter døden

Karin Michaëlis (1872-1950) er i dag mest kendt for sit hovedværk Den farlige alder, 1910. I sin samtid var hun berømt for at skrive om tabuer i kvinders liv og deres seksualitet. Det er også temaet i Don Juan - efter døden. Den udkom 1919 og har ikke været optrykt siden. Som noget usædvanligt i forfatterskabet er synsvinklen hos en mand, men kun tilsyneladende. Don Juan ligger for døden og tænker på sit liv med alle dets kvinder. På falderebet vædder han om, at han kan få tre vidt forskellige kvinder til at elske sig hinsides graven, vel at mærke kvinder, som han ikke har haft et erotisk forhold til. Han skriver et brev til hver af de tre, og nu skifter synsvinklen til kvinderne: De bliver alle optændt af lidenskab og kærlighed, de bliver smukke og lykkelige og vil elske ham for evigt, selv om han nu er død. Hans breve virker nemlig som iscenesættelser af deres drømme om kvindelighed, som de kan spejle sig i. Sammenlignet med forfatterens hovedværker forekommer dette som et kammerspil. Men det er aktuelt i vor tid, hvor iscenesættelsen af liv, følelser og erotik får så meget plads. Forordet af Isabella Miehe-Renard virker som en slags klumme om kvinder og læsning men fortæller ikke noget væsentligt om Karin Michaëlis og hendes værk. Målgruppe er opgaveskrivere fra gynasieniveau.

Read the full assessment