Bedømmelsen af Dostojevskij har været udsat for store forandringer, som Steffensen så glimrende redegør for i denne samling søndagsuniversitetsforelæsninger. Man har villet se ham som mystiker, som blot artist eller som en i det kompositoriske ganske forvirret person. Steffensen gennemgår de store romaner, som har været elsket gennem generationer, og som modsat mange af deres samtidige i vesteuropæisk litteartur intet har tabt i kraft. Bibliotekerne vil derefter kunne byde den interesserede Dostojevskij-læser både på Erik Krags Dostojevskij-bog, Sarauws introduktion til 24-bindsværket og den foreliggende, og i alle disse tilfælde finde kun meget svage spor af den biografiske metode, som så ofte belastede den ubesmittede glæde ved litteraturen for mellemkrigstidens ungdom, men i høj grad en koncentration om selve kunstværkerne for deres egen skyld.