Books / nonfiction / opskrifter

Dr. Atkins' nye kostrevolution


Description


Beskrivelse af et kulhydratfattigt kostprogram. Med gode råd om motion, kosttilskud og sygdomsforebyggelse samt menuforslag og opskrifter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 2003

By

By

Lis Pedersen

d. 12. Nov. 2003

I mange år har det været god latin, at skulle man slanke sig, skulle man undgå fedt og i stedet spise kulhydrat. Og nu vender den amerikanske læge Atkins rundt på det hele: Mere fed mad for at få gang i fedtforbrændingen og mindre kulhydrat for at mindske insulinproduktion og sukkerforbrænding. Kuren har 3 faser: Induktionsfasen, hvor man bl.a. ikke må spise kulhydratholdige produkter og kun må spise smør, ost og fløde fra mejeriprodukterne. Anden fase er: Vedvarende vægttab. Her bliver bestemte kulhydratholdige produkter tilladt (stivelsesholdige produkter) og generelt slækkes på kravene. Vægttabet sker i langsommere tempo. 3. fase er: Stabil vægt for livet. Nu er man nede på idealvægten og her skal den holdes. Grundprincipperne i kuren skal fastholdes, og bl.a. skal forarbejdede kulhydrater altid undgås. Der er en del letanvendelige opskrifter i bogen. Desuden er der en række gode råd om, hvordan man holder fast i sin beslutning om at tabe sig og forblive slank. Der er gode råd om hvordan man undgår type 2 diabetes og andre livsstilssygdomme. Indholdsfortegnelse og register supplerer fint hinanden. Sproget er meget amerikansk, men lige ud af landevejen - selv vanskelige processer forklares fint. Den amerikanske udgave er allerede meget efterspurgt, så mon ikke den danske også vil tiltrække et pænt publikum.