"De fusionerer underspillet poesi og musik på pladen her, så det ind i mellem er svært at høre, hvor det ene begynder, og det andet slutter. Det bærende instrument er en akustisk guitar ( suppleret med keyboard og effekter) og så selvfølgelig Marstrand-Jørgensen digterstemme; hun reciterer sine dystre tekster med tungsindig alvor, og det er grangiveligt, som om solen kigger frem bag skyerne, når Wille-Jørgensen indimellem bryder ud i æterisk, men altså også dyb følelsesmættet sang. Det er som helhed noget af en mundfuld, og alvoren kan indimellem virke næsten knugende, men den modtagelige lytter vil blive rigt belønnet".