"Oftest er Leth (...) alvorsfuld på albummet og understøttes af Toksvigs og Simpsons lyriske, antydende lydbilleder, der er vævet af elektronik, guitarlinjer, tangenter og en enkelt cello.Aldrig anmassende, overfortolkende, og heller ikke for tæt på ordene og emnerne, mere bare en stemning; en blå resonansbund. Et sted siger den absolutte hovedperson, Leth, at »Tiden er kommet, jeg er sådan set klar«. Det er jo fint. Men gid han bliver hos os længe endnu. Han er nemlig en sand ener. Som Simpson og Toksvig sætter smukt i scene".