Hovedkulds kommer man ind i en handling, som må formodes at være en fortsættelse fra de foregående bind, og lettere uforløst kommer man ud af den igen, idet handlingen uden al tvivl måformodes at fortsætte i de kommende bind. Uforberedt konfronteres man med bøgernes mange hovedpersoner - mennesker, elvere, dværgfolk m.m. - en ædel ridder, en lettere usympatisk trolddomsmager, enelverprinsesse m.fl. Denne lille folk drager ud i den mystiske verden Krynn for at finde drageorben og dragelansen, som kan bekæmpe Mørkets Dronning, dragerne, der spyr rædsel og ild, drageherrerneog draconianerne, som hastigt er ved at erobre Krynn, hvis øvrige befolkning mere eller mindre ligger i indbyrdes strid. De gode skal besejre de onde. Det gode skal besejre ondskaben. Det er dogikke nemt, for hvor ondskaben er nem at få øje på, kniber det med at finde godheden. Snart fanges man ind af en forrygende handling, drages af bogens fortættede spænding og mystik og eventyrlighed- og følger med spændingde enkelte personer. Er man ret sprogligt minded, vil man ærgre sig over et ofte dårligt anvendt dansk (oversætteren), men de fleste af bøgernes selvlæsere, som skal væremodne og trænede læsere fra omkring 14 år, vil næppe tænke i de baner. Omslagsbillederne er »fangere«, som holder, hvad de lover, og hvert kapitel indledes med en spændende s/h-tegning.