Books / nonfiction / undervisningsmaterialer

Dramahåndbogen : dramaarbejde med 6 til 9-årige børn i skoler og fritidsordninger


Description


Vejledning i drama som arbejdsmetode og værktøj til at styrke læringsmiljøer, indbyrdes trivsel, samarbejde og tolerance.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Aug. 2012

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 2. Aug. 2012

Dramahåndbogen giver lærere til indskolingselever og pædagoger i SFO ideer til arbejdet med dramaarbejde - et arbejde, der kan give gevinst ikke mindst mht. sociale kompetencer.

Bogen giver en interessant og lettilgængelig vejledning i, hvorfor man arbejder med drama. Drama bliver brugt som arbejdsmetode, og det drejer sig om at styrke læringsmiljøet, arbejde med indbyrdes trivsel, samarbejde og tolerance overfor gruppen og det enkelte barns ret til at være anderledes. Forfatteren har en teoretisk fundering om læring med udgangspunkt i Thomas Ziehes teorier om "den gode anderledeshed". Bogen giver strukturerede undervisningsplaner for forløb, der er lette at gå til. Der er 10 forløb - alle med samme struktur i start- og slutfase, begyndende med afspænding. Derefter hopper børnene bogstaveligt talt ind i cirklen og ved nu, at dramalegen er begyndt. Efter dagens øvelse, som kan være ekspressive aktiviteter - spejløvelser, frys, gæt og grimasser, dans og makkerøvelser, afsluttes dagens program med at hoppe ud af cirklen igen samt afspænding. Der er flere øvelser med improvisationer, hvor deltagere kan hoppe ind og ud af en rolle. Der er ideer til emneuger og egenproduktion af forestillinger. Dramaarbejde må vi prioritere i teamet omkring børnene!.

I idrætsbøger kan man under ekspressive aktiviteter finde lignende øvelser. Børn i bevægelse, 2007 og Børn og dans, 2001, kan supplere emnet.

Instruktiv bog med øvelser der er lette at gå til. Den anbefales til brug i indskolingen.