Drengen der ikke kunne spise bordet : en historie

I fantasien rejser Sebastian til et eventyrland. I landet er intet mad. Folk spiser grene, bøger, søm, skruer o.m.a. Selvom S. er meget sulten, da kongen inviterer til middag, kan han hverkenspise bestik, fade eller bordet. Kongen mener, S. er syg og tilkalder hoflægerne. S. flygter, og hjemme har mor mad parat. Forf. beretter denne groteske historie i en bred fortællende stil. Der eret godt samspil mellem teksten og de livfulde s/h stregtegninger. Sammen udgør de en helhed, der udfylder siderne. Lisbet Stevens har tegnet med tusch med udbredt anvendelse af skraveringer.Personerne er i hendes sædvanlige let groteske streg. Deres klædedragt og byen signalerer eventyr fra gamle dage. Forf. og illustrator har før anvendt det meget fantasifulde for at sætte ting ibørns verden i relief. Man føler med S., der trods sult intet spiseligt kan få. Om børn med fødevareallergi - som bi.bogen er tilegnet - kan parallelisere til deres eget problem, ved jeg ikke. Fordem er maden spiselig,selvom de ikke kan tåle alt, og det er i grunden værre. Men bogens måde at anskueliggøre problemet på lægger op til samtale, og den fungerer også som et anderledes eventyr.Flot farveforside, og selvom bogen fungerer fint i s/h, vil en del 4-årige savne farverne.

Read the full assessment

Oplæsningshistorien fortrinsvis for børn inden skolealderen fantaserer over den sjove idé at forestille sig en modsat verden, hvor den hverdaglige logik er ophævet og alting er omvendt iforhold til den kendte virkelighed. Den er tilegnet fødevareallergikere, der som historiens hovedperson lever i en verden af mad, der ikke kan spises. Den er fortalt i et ligefremt, lidt tørtkonstaterende sprog, der kan selvlæses fra omkr. 4. klasse. Bogens fine, humoristiske eventyrstemning skabes af de mange s/h tegninger, der optager ca. halvdelen af bogen. De er letopfatteligttegnede med sjove figurer i tætte streger. Kombinationen af illustrationer og tekstblokke i stadigt varierede formater skaber spændende opslag. Sebastian er ved at være sulten, mens han leger medsit skib i søen i parken. I fantasien sejler han til et eventyrland efter mad. Overalt møder han stor madglæde, men føden er grene, bøger, søm og skruer, puder osv. Hos kongen på slottet spisesservicet, men da Sebastian ogsånægter at spise bordet, flygter han mens lægerne diskuterer, hvad han fejler. I skatkammeret ser han, at en kartoffel er den sjældneste og kostbareste skat. Hansendes ud på havet, og hjemme igen kan han glad frådse i dejlige, varme kartofler.

Read the full assessment