Books / nonfiction for children

Dressur


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 1999

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 12. Nov. 1999

Serien udvides med denne titel, der beskæftiger sig med dressurridning. Bogen indeholder 15 opslag, hvor der indledningsvis gives en definition på dressur. Derefter følger temaer som f.eks. opstilling, gangarterne, fremtoning, volter og vendinger, Schenkelvigninger, seletøj og ridedragt, traversade og versade, dressurprogram samt højere dressur. Bagest i bogen er der stikordsregister. Det er en instruktiv og informativ bog om en teknisk vanskelig disciplin, der er forbeholdt et mindretal af ryttere. Den tre-spaltede tekst, der ofte kan virke noget kompakt, kan selvlæses fra 5.-6. kl. De mange små og store illustrationer består af farvefotos samt farvelagte tegninger. Skolebibliotekerne har mange bøger om heste og ridning, men ingen med den foreliggendes specifikke indhold. Den henvender sig til de særligt pony- og hesteinteresserede fra 5.-6. kl. Forsiden, der viser en ekvipage i færd med en dressurøvelse, skal nok tiltale målgruppen.


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 1999

By

By

Susanne Thøfner

d. 12. Nov. 1999

Denne bog handler om grundlæggende dressur for de unge ponyryttere. Den starter helt fra grunden med hestens gangarter og rytterens sæde og hjælpere og gennemgår herefter de forskellige grundelementer i dressurridning, førend den går over til at fortælle lidt om dressurkonkurrencer og højere dressur. Det iøjnefaldende forsidebillede viser et smukt eksempel på skoleridning. Bogen er 7. og sidste bind i serien. Den er skrevet i et mundret sprog, og de mange små underafsnit uddybes af de utallige farvelagte tegninger og farvefotos, der optager ca. 1/2 af siderne. Her er tale om en bog, der giver mange gode, grundlæggende oplysninger til de unge ryttere, der overvejer at ride dressur eller måske lige er startet. Informationerne præsenteres overskueligt og tiltalende, og bogen er et udmærket supplement til de øvrige ridebøger for børn og unge. Bogen kan selvlæses fra 11-12 år, men de lidt yngre ryttere vil også kunne billedlæse store dele af bogen.



Information and editions