Books / nonfiction for children

Lær at ride med Tina Lund


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Elisabeth Bennetsen

2007

Flot fagbog om ridning og omgang med heste skrevet af Danmarks bedste springrytter. En rytter som alle hestepiger i landet både kender og beundrer. Bogen er henvendt til begyndere og kan læses fra 12 år, men også den mere øvede rytter kan lære noget af den.

Tina Lund tager sin læser ved tøjlen og fører hende gennem alle facetterne i den daglige omgang med heste; lige fra valg af rideskole til havbadning på hest. For de fleste begyndere er det at sidde på hesten nummer 1, men her får de i fyldige kapitler indsigt i udstyr, ridemærker, fodring, hestepsykologi, sygdomme, pasning og forskellige ridedicipliner. Rideteknik er der også plads til, men mere som en meget fornuftig beskrivelse af, hvordan Tina selv træner og opbygger en ridetime. Grundholdningen er hele tiden på hestens side, og hun lægger vægt på, at hesten er et dyr og ikke en dukke, og derfor skal behandles ud fra sine naturlige behov. Bogen er grundig, men skrevet på en enkel og personlig måde, hvilket understreges af de mange flotte farvefotos af hende og afsnittene om hende selv. Bogen afsluttes med hestequizzer og Tina Lund facts.

I indhold minder den bl.a. Politikens store begynderidebog, 2006 eller McBanes Alt om hesten, 2007.

Jeg læste bogen i et stræk og synes, at det er en både flot, velskrevet og meget fornuftig og hestevenlig bog, som mange kan lære noget af. Tina Lund ved, hvad hun snakker om og får det formidlet på en gang personligt og professionelt. Bogen ser samtidig rigtig lækker ud.



Information and editions